Pinot Noir

Pinot Noir-druen er en af de mest berømte druesorter i verden, og den har en stolt historie bag sig. Druen er kendt for sin elegance, sin finesse og sin kompleksitet, og den bruges i dag til at producere nogle af verdens mest elegante vine.

Pinot Noir er en blå drue der stammer fra Frankrig. Den dyrkes primært i det kølige klima i Frankrig, Tyskland, Østrig, New Zealand, Chile og USA.

Og en lille note du skal vide er også, at Pinot Noir faktisk har fundet vej til Danmark. Den fynske vingård By Stokkebye har skabt deres egen mousserende vin Stella Mary baseret på 100% Pinot Noir.

grape fruits on the vines
Photo by Abynaya on Pexels.com

Drueklaserne er tætte og har en cylindrisk form, og druerne er små og runde. Farve og smag varierer meget afhængigt af geografi, jordens beskaffenhed og klimaet. Men generelt er Pinot Noir kendt for at have en lys, gennemsigtig farve, med toner af rød, blå eller sort.

Første gang man smager en Pinot Noir, tænker man nok at det er noget “tynd ræve pis”. Især hvis man er vant til at drikke de mere bombastiske vine. Smagen er nemlig ofte subtil og elegant, med lette undertoner af kirsebær, hindbær og jordbær og et strejf af krydderier. Og kan bringe man andre dufte og smage til. Nogle vil bringe dig helt i stalden hos den franske bonde, der har sin gamle hest stående.

Pinot Noir er kendt for at kræve særlig omhu og opmærksomhed, både i vinmarken og i produktionen af vin. Druen er meget sart og følsom overfor sygdomme, og de kræver ideelle vækstbetingelser. De bedste vinmarker, der dyrker pinot-noir-druer, har jordforhold, der giver druen en perfekt balance mellem fugtighed og dræning, og samtidig er dybt nok til at give druerne godt med plads til at vokse. Derudover skal drueklaserne høstes manuelt, for at undgå presning eller skade.

Pinot Noir er en alsidig drue, som kan bruges til forskellige vintyper. Den mest berømte brug af Pinot Noir er i Bourgogne-regionen i Frankrig, hvor druen anvendes til produktion af nogle af verdens bedste rødvine. Disse vine anses for at være meget komplekse, subtile og elegante, og har en lang levetid.

Men druen anvendes også i mange andre produktioner, fx også lette, friske hvidvine og rosé vine. Når man laver hvidvin på Pinot Noir, så udføres der kun et let pres på druerne, for at undgå afgve farve. Dog vil de typisk kunne afsløres på en let kobber tone.

Pinot Noir er også en af de mest populære druer, når det kommer til produktion af rosévine og mousserende vine. I Champagne-regionen bruger man eksempelvis Pinot Noir-druen til Champagne, I andre regioner i verden bruger den til produktion af andre mousserende vine. Pinot Noir er kendt for at give disse vine en dyb farve og en kompleks smagsprofil.

Alt i alt er Pinot Noir en drue, der har vundet hjertet hos vinelskere verden over. Og også mig. Takket være dens kompleksitet, finesse og alsidighed. Pinot Noir-vine kan drikkes alene eller serveres til mad der let til medium krydret.

Så hvis du er en vinelsker, vil du helt sikkert få et godt glas Pinot Noir-vin anbefalet, og du vil hurtigt opdage, hvorfor denne drue har en sådan en stolt og berømt historie bag sig.

Navn:Pinot Noir
Synonymer:Spätburgunder, Pinot Nero, Blauburgunder
FarveBlå
Oprindelsesland:Frankrig
Øvrige dyrknings landeTyskland, Østrig, New Zealand, Chile, USA, Danmark
Typiske duft- og smagsnoterElegant, feminin, kompleks. Kirsebær, solbær, jordbær, hindbær, brombær, skovbær. Alder giver fx stald, våd jordbund. Fad kan give noter af vanilje.
Ads Blocker Image Powered by Code Help Pro

Ads Blocker Detected!!!

Jeg kan se at du bruger en reklame blokerings mekanisme (AdBlock).

Jeg kan som sådan godt forstå at du bruger det.

Dog håber jeg at du vil white liste vinnørd.dk. Det er vores eneste indtægtskilde at vise reklamer. Og uden den, så lukker siden.

Powered By
100% Free SEO Tools - Tool Kits PRO