Det er sjovt at bevæge sig rundt et i supermarked, i andre lande. Der er mange produkter man ikke kender eller har set før. Det kan være frugter og grøntsager som man ikke kan finde i et dansk supermarked. Eller måske færdigretter i slagterafdelingen, som man ikke har set før.
Jeg var på sommerferie med familien i den lille by Violes i Provence i Frankrig. Her søgte vi lidt efter indkøbssteder. Violes har ikke de store indkøbsmuligheder, men blot en lille kiosk, som var svær at finde ud af hvornår den havde åben. Så derfor endte vi derfor med at køre videre til nogle af de omkringliggende byer, som havde supermarkeder.
I Sarrians fandt vi supermarkedet Intermaché. Og lige som butikker herhjemme ind imellem sætter spotvarer på tilbud, eller skal have ryddet op i deres sortiment. Så galt det også denne butik en sommerdag i juli måned. For her var det vinafdelingen der skulle ryddes op i, for at gøre plads til nye varer.
Derfor blev jeg fristet til at se hvad jeg kunne falde over. Der var vine sat ned til henholdsvis 3€, 5$ og 10$. Så Vivino scanneren kom på arbejde for at se hvad jeg kunne falde over.

Jeg faldt over lidt forskellige flasker som røg med i indkøbsvognen. Men en så særligt spændende ud: Vellas Pêre Et Fills Sorgeus-Vaucluse Côtes du Rhône Edition Limited 2020. Vivino fangede en forkert producent. Så jeg endte med at sende den til manuel identifikation. Men også her uden held. Jeg var den første der fangede denne producent og variant.
Så dette kunne jo være en spændende joker at tage med hjem for at se hvad jeg kunne finde ud af. For kunne det være en lokal perle, eller blot en fuser med en flot facade.
Hvem er producenten?
Ja den er svær. Vivinos team og Cellartrackers team er ikke enige. De finder navne jeg ikke kan finde på flasken. Jeg har ligeledes snakket med et par vinkyndinge venner, for at høre om de har nogle gode bud på hvad det er for en flaske jeg står med i hånden.
Det eneste jeg ved med sikkerhed ved er:
- Indkøbt på en spothylde i Intermaché i Sarrians i Frankrig.
- Tilbudspris på 10€, i Juli 2022.
- Appellation Côtes du Rhône
- Vielles Vignes -> Lavet på gamle vinstokke
Men heldigvis kan bagsiden fortælles os lidt mere. Her hra den nemlig været venlige at smide et link til producentens hjemmeside: https://www.vignobles-vellas.com/
Men desværre giver det ikke mere info om denne flaske. For Vignobles Vellas, præsenterer sig som virksomhed i Languedoc. Dog har de udvidet og købt vingårde og marker i det sydlige Frankrig. Men denne flaske er ikke at finde. Ligeledes er deres website ikke opdateret med billeder af deres vine, og virker steder lidt som et strandet projekt.
Det var i hvert fald ikke muligt at finde noget som helst om denne flaske, som hvor er den produceret, hvilke druer i hvilke mængder indgår, osv. Men det skal jo ikke fra holde mig og smage på den.
Men hvad med indholdet af flasken
Det er en let kraftig rød farve der fylder glasset. Tæt på at være helt massiv i farven. Den er mørkerød med let violette toner. Især i kanten kan man se de violette farver.
Jeg bliver positivt overrasket da jeg sætter næsen til glasset. Der er nogle toner som fanger mig med det samme. Noget som jeg kan lide. Der er mørke frugter, nærmest overmodne kirsebær, som er let fermenterede (på en positiv måde). Samtidigt fanger jeg en animalsk side. En smule fersk oksekød. som når man står i en god slagterforretning. Og det fungerer faktisk ganske godt. Duften er varm og fyldig, men uden at blive vulgær.
Smagen er også varm og fyldig. Især på forreste del af tungen. Igen er virkelige overmodne mørk frugter. Jeg fanger kirsebær og brombær, og også solbær træder frem. Der er en smule tanniner, der dog er til den lette side. De kommer med et strejf af provencalske krydderier. Også en let sødlig lakrids sniger sig frem i smagen i mundfuld 2. Mødet med ilten får den til at åbne mere op.
Helhedsudtrykket er faktisk ganske hæderligt. Den er tør og til den let tunge side, men har en sødme som holder den mørkefrugt i skak. En ganske hæderlig Côtes du Rhône. Men ikke en der ryger på min top 3. En rigtig fin hverdags vin, som lige giver meget mere end en supermarkeds vin til 30kr.
Den er også tør. Men det mærker man næsten ikke, før langt inde i eftersmagen. For eftersmagen holder sødmen, varmen og fylden længe. Mens man stille og roligt mærker suget i kinderne trænger sig på.
Forhandlere
Ja, jeg plejer at liste hvor man kan købe den. Men denne gang giver det nok ikke den store mening, da der her var tale om en spotvare i en begrænset periode. Ligesom det heller ikke har været muligt at finde blot et enkelt billede eller beskrivelse andre steder.
Men det er det vidunderlige ved at gå på eventyr når man er på ferie. Jeg elsker at være nysgerrig på både supermarkeder, små lokale specialbutikker eller besøge vingårdene selv, når ferien går sydpå. Og man skal tage chancer. Det giver spændende oplevelser man ellers ville være gået glip af.

Serveret til aftensmaden
Man skal jo fejre de små sejre. Jeg har allerede rundet de først 100 følgere på Instagram. Det er jeg meget overrasket og taknemmelig for. Så det skulle da lige fejres med denne flotte flaske.
Vi fandt en Spotify playliste med sange til pizza bagning. Og så gik vi i gang med hjemmelavet pizza dej og hygge i køkkenet. Og denne rødvin gør sig bare super godt til en fantastisk hjemmelavet pizza.
En Fransk supermarkeds joker til 10€
Farven - 80
Duften - 83
Smagen - 87
83
JOKER
Varm og fyldig, men fyldt med smag og duft med overmodne kirsebær og let animalske toner.