Smag på Alder: Evidence Par Caroline 2010 Anmeldelse

Rating: 4 out of 5.

Producenten

Ja, der er normalt kun 1 producent til en flaske vin. Der findes også kooperativer, hvor flere vinbønder går sammen om at producere vine, men disse er typisk meget egns specifikke.

Til denne Evidence Par Caroline 2010, er der tale om 2 producenter som er gået sammen. For det er Caroline Frey som er vinmager for Paul Jauboulet Aine der står bag denne vin.

Bagsiden af Evidence Par Caroline, hvor Caroline fortæller om hvordan vinen blev til.

Caroline Frey købte i 2000 sin egen vingård. Valget faldt på Chateau La Lagune, som er placeret i Haut Medoc, Bourdeaux. Og med sit arbejde hos Paul Jauboulet Aine, opstår idéen med at blande druer fra de 2 vingårde i en flaske. Det var på de mange ture mellem de 2 vingårde, som fik hende på tanken omkring ideen, som blev til Evidence Par Caroline.

Når man så blandet druer fra 2 regioner, så lander den klassifikationsmæssigt på laveste niveau: Vin de France. Og da der kun blev afsat en begrænset mængde druer, så er oplaget også kun på 10.000 flasker.

Evidence Par Caroline 2010 af Caroline Frey

Druerne til Evidence Par Caroline er sammensat som følger:

  • 50% Cabernet Sauvignon.
    Disse druer kommer fra Chateau La Lagune, Medoc, Bourdeaux. Og er druer taget fra produktionen af Chateau La Lagunes vin kaldet Le Moulin de Lagune.
  • 50% Syrah
    Som kommer fra Paul Jauboulet Aine vingård i Crozes-Hermitage, Rhone. Her kommer druerne fra vingården Domaine de Thalabert, som producerer Paul jauboulet Aine’s Crozes-Hermitage.
Facaden af Un Flo De Vin i Montélimar, Frankrig

Jeg faldt over flasken hos Un Flo De Vin, som er en lille og hyggelig vinbutik som ligger på et gadehjørne i Montélimar, Frankrig. Deres butik var delt op i 2 dele. En åben del, hvor man frit kunne gå rundt, og så deres “vault”. Et klimarum midt i butikken, hvor deres topvine ligger godt beskyttet under klima kontrol.

Evidence Par Caroline fandt jeg dog på hylderne i butikken. Og da navnet Paul Jauboulet Aine stak frem, fangede den min nysgerrighed. Det er en producent som jeg har smagt mange gange før, og som jeg ved laver rigtig gode vine. Derfor var valget heller ikke svært, og jeg købte den med hjem, for 16€.

Billede fra en af gangene med vine i Un Flo De Vin

Oplevelsen tilbage i Danmark

Jeg har jo ikke endnu kommenteret på alderen. Men det ses tydeligt når man hælder vinen op i glasset. Ved første øjekast, ser den meget normal ud. Dyb farvet rød, men med en lille tone af brunlige toner. Det man også ser er, at farvepigmenterne er begyndt binde sig som små prikker i vinen.

Årgang trykt på proppen. Proppen sidder i flasken på Evidence par Caroline

Den skal have lidt luft før den vågner om efter de mange års dvale. Men så fanger man også flotte alders noter. Den er animalsk med kant af læder. Ligesom der også er et element af fugtig muldjord. Der er ikke meget frugt tilbage i duften. Som er overtaget af de mere komplekse noter.

I munden har den medium fylde. Den har stadig godt med syre. Her får man også en lille smule frugt sødme, når den lander. Der er friske kirsebær, som hurtigt forsvinder og glider over i de mere nødde og oksekøds noter. Men det hænger sammen, og skjuler at vinen er ganske tør og suger i kinderne.

Der er stadig liv i Evidence par Caroline, trods det også er nu den skal drikkes. Jeg tror ikke den kan klare meget længere tid i flasken. Også måske er vi også lige gået over toppen. Men den fungeret stadig rigtig fint.

Så har du ikke prøvet en gammel vin, så er dette et prisbevist bud. Hvor du netop får smagene af alder, men til en rigtig fornuftig pris. Så bestemt en oplevelse værdig.

Hvor kan den købes?

Det er så her der bliver lidt svært. For der somsagt kun et begrændset oplag på 10.000 flasker. Men her er hvad jeg har kunne finde:

Som du kan se, har jeg ikke fundet nogle danske forhandlere. Men man skal ud på det store marked for at finde den.

Stemningsbillede af Evidence Par Caroline 2010

Vin med alder

Farven - 74
Duften - 93
Smagen - 85

84

Drik nu

Spændende blend at druer fra 2 regioner.

Om vinnørd

Se også

Intermache Côtes du Rhône 2023

Har du været på ferie i Frankrig, så har du sikkert også stødt på Intermache. …

Kommentarer

Ads Blocker Image Powered by Code Help Pro

Ads Blocker Detected!!!

Jeg kan se at du bruger en reklame blokerings mekanisme (AdBlock).

Jeg kan som sådan godt forstå at du bruger det.

Dog håber jeg at du vil white liste vinnørd.dk. Det er vores eneste indtægtskilde at vise reklamer. Og uden den, så lukker siden.

Powered By
100% Free SEO Tools - Tool Kits PRO

Discover more from VinNørd.dk

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading