Sikke en start på januar måned. Første uge, som dog kun var en 4 dages uge. På arbejde tirsdag d. 2/1-24, og starte op på året. Onsdag så jeg kollegaer kører tidligt hjem, grundet den kommende snestorm, som var annonceret allerede i dagene op til årskiftet fra DMI. Men jeg holdte ud, og nåede hjem, lige før de store snefnug foralvor begyndte at buldre ned, i en meget tiltagende blæst.
Det betød så også at torsdag, måtte blive hjemmefra, da 30cm tung se, satte trafikken på prøve, og der blev frarådet al udkørsel. Så det blev til en hjemmearbejdsdag. Men fredag tog jeg så turen afsted, som endte med en ekstra lang transport tid. Men hvad.. det er jo weekend.
Og når det er weekend, så skal der vin på bordet. Og ja, hvad er lige klar til at komme ud af vinskabet. Jeg havde en ekstra flaske Amarone liggende fra julen. Så den måtte lige analyseres lidt nærmere.
Hvad er Amarone?
Amarone er vin fra Italien. Og helt specifikt fra Valpolicella i Norditalien, som ligge stik øst for Gardasøen. Det er kun i Valpolicella man må producere med navnet Amarone. Valpolicella er hele til lyserøde område på kortet, som viser områderne omkring Verona.
Denne vin er yderligere betegnet som Valpolicella Classico. Valpolicella Classico er en yderligere indskrænkning af området. Du ser dem som de mørkerøde markerede områder.
Men det er mere end bare det. For at skabe en Amarone, er der en række betingelser, der skal være opfyldt:
Det kræver først og fremmest en omhyggelig udvælgelse af druerne, der normalt består af Corvina, Rondinella og Molinara sorter. Disse druer gennemgår en særlig tørringsproces kaldet “appassimento”, hvor de mister omkring 40% af deres oprindelige vægt. Denne metode medvirker til at koncentrere smagen og sukkerindholdet i druerne, hvilket resulterer i den karakteristiske kraftfulde og fyldige smag, som Amarone-vinen er kendt for.
Derefter presses og gæres de tørrede druer langsomt over en længere periode, hvilket forstærker vinens kompleksitet og dybde. Endelig modnes vinen i flere år, ofte på egetræsfade, inden den frigives til salg.
Hele denne proces kræver stor omhu, tålmodighed og ekspertise for at opnå den høje kvalitet, som kendetegner en ægte Amarone-vin.
Hvordan smager Luigi Righetti’s Amarone?
For 10-15 år siden, da danskerne opdagede at Amaronen, og den blev til et fænomen, slulle alle smage Amarone. Det fandt producenterne i både Italien men også importørerne i Danmark hurtigt ud af. Og pludselig svømmede supermarkederne i Amarone vine. Som siden er overtaget af kloner der rimer lidt på Amarone og blot har denne norditalienske smag.
Jeg fandt Luigi Righetti Amarone i Bilka til 179,. kr flasken. Typisk pris på en supermarkeds Amarone. Man siger at man ikke har prøvet en Amarone, før man har været hos en vinhandler og hentet en flaske til 500+ kr.
Men lad os se på det.
Den stråler flot og blank i glasset med sin meget dybrøde farve. Ligesom det skal være. Duften er virkelig præget af de tørre druer. Der kommer duft af garvet læder. Rosiner fra de små røde pakker, som man altid fik som snack som barn. Der er også tydelig fad, hem mod røget egetræ. Faktisk en ganske fin duft, der dog damper lidt hurtigt af.
I munden fanger man straks lidt bitterhed og peber, inden der de tørrede druer folder sig ud. De trækker mod læder og olie. Olie som i en gammel maskinhal på en bondegård. Den glider over mod svesker i eftersmagen. Men jeg mangler lidt noget frugt, noget moden blomme. Kort sagt lidt friskhed.
Den bliver nemlig noget mørk og tung. Det er som om den lige har fået lidt for meget på alle tangenter, som har fjernet friskheden. Men det bekræfter også at vi ikke er i 500 kroners klassen.
Som helhed gør den det ok. Det er en sådan lidt midt i mellem Amarone. Det er ikke den værste jeg har smagt, men heller ej den bedste.
Hvor kan den købes
Luigi Righetti Amarone della Valpolicella Classico kan købes her:
Og hvis du er til magnum flasker på 1,5L:
Læder og svesker
Farven - 84
Duften - 59
Smagen - 59
67
Et fornuftig supermarkeds bud på en Amarone