Jo jo. den er farverig. flasken er i hvert fald. Det er en af de flasker, hvor man virkelig forsøger at fange forbrugeren, og få dem lokket til at putte en flaske eller hel kasse i indkøbsvognen. For ja, det er en supermarkedsvin, designet til supermarkederne. Og den fik da også lige mig til at tage chancen.
Hvem er producenten? Der står: “NA.VE. Cermante Italy” på flasken. De er svære at finde information om. Men dukker op med andre vine og supermarkedsprodukter fra samme producent.
Så det er nok ikke her jeg finder en spændende vinggård med en fantastisk historie. Men snarere en producent, som går mere efter kvantitet end kvalitet. Hvilket prisen i Calle i Harrislee også afspejler. Hele 35 kroner måtte jeg slippe med, for at få den med hjem.
ZinSalaBom Zinfandel falder helt sikkert i kategorien for en rigtig grill basker. Den skal stå i glas ved siden af grillen, hvor grillkullenes orangerøde glød, fortæller at de store tykke bøffer bare skal kastes på, med masser af krydderier. Og at vinen skal være en som sparker.
Den billige Zinfandel
På den farverige label, som viser en tryllekunstner hive en vinflaske op af sin hat, står der “Magically seleted. Special aged wine”. Hmmm.. mon dog det forholder sig helt sådan?
Italienske vine på zinfandel, prydes normalt af det italienske navn for druen: Primitivo. Men her vil man gerne fange forbrugerne, som har fået øjnene op for Zinfandel som en god vin til mad fra grillen.
Den står flot og mørk i glasset, og oser af kraft. Og duften stiger også op af glasset, så jeg kan fornemme dens saft uden at sætte glasset op til næsen. Den vil noget. Den virker saftig og kraftig.
ZinSalaBim har masser af mørke frugt noter, som modne brombær og solbær. En snert af friskkværnet peber fornemmes også. Den er lige på kanten til at være syntetisk i duften.
Smagen brager løs af lettere udkogte overmodne solbær. Man har stilet så meget efter at skabe den kraftige grillvin, at man nærmest har overgjort det. Man har nærmest forsøgt at presse så meget smag i som muligt, at det bliver til den lidt vulgære side.
Disse designer vine til under 50 kr for slutbrugeren, viser virkelig der er forskel på kvantitet og kvalitet. Men markedet bliver også oversvømmet, ligeså snart når solen for magten i foråret, og folk begynder at støve grillen af. De sidste 2-3 år, har vi set flere og flere af disse flasker med farverige etiketter og designet indhold.
Så ligesom med Santa Rita Chardonnay, så vil jeg også mene at ZinSalaBim sagtens kan bruges, når man fx. hiver drengene over til grill og champions league på skærmen. Hvor fokus er mad og underholdning, og ikke finesser i vinen. For den kan gå til stærk krydret mad fra grillen med barbeque sovs. Den har power til at stå op med de stærke krydderier.
Men det er ikke den vin man sidder og falder i staver over. ZinSalaBim er og bliver en bællevin.
Så mere kan den heller ikke. Og det vil også afspejle sig i de karakterer jeg giver. Jeg vil nemlig gerne have en oplevelse, noget kant og finesse.
Her kan ZinSalaBim købes
Priserne er fra d. 7. marts 2023.
- Fleggaard – 1 flaske for 39,99 kr, 6 for 199,99 kr
- Calle – 1 flaske for 35,00 kr.
En sommer bælle vin
Farven - 78
Duften - 40
Smagen - 36
51
POWER
Der er power på labelen, duften og smagen.