I sommeren 2022 holdte vi sommerferie i en lille by i Provence, for foden af det skaldede bjerg som alle jo nok kender fra Tour de France. Byen vi boede i hedder Violes. Der boede vi i et dejligt hus med egen pool, i udkanten af byen, lige ud til en vinmark.
Violes har selv en række vingårde, men det er også et rigtig godt udgangspunkt, for ture ud til de nærliggende byer. Kort derfra ligger Gigondas. Der smuttede jeg en hurtig tur forbi for at se hvad jeg kunne falde over.
Domain de la Téte Noire
Vingården er et forholdsvis ungt et af slagsen. De har kun eksisteret siden 2008. Den har ca. 20 hektar vinmarker fordelt mellem de 3 cru’er der dækker over Gigondas, Carianne og selvfølgelig Vacqueras hvor druerne til denne vin er høstet. Ydermere har de også 6 hektar som hører til klassifikationen Cotes du Rhone Village.
Jeg var spændt på og se om den fangede mig, som da jeg stod i Domaine de la Téte Noire’s lille butik, som ligger klemt ind i den lille bakke langs vejen. Her åbner stenvolden sig ind i marken og viser sin lille glasfacade. Her var der en sød og venlig ekspedient, som fortalte mig gårdens historie.
Vacqueras 2016
Man fornemmer allerede at det er en kraftigere vin, når man sætter næsten til glasset. Der kommer en let animalsk baggrund, som fyldes af sort frugt, lidt kaffe og tobak. Den virker rigtig indbydende og åben lige fra start i glasset.
Farven er også til den mørke solbærsaft farve, der matcher den mørke frugt. Den står flot og klar.
Men hvad med smagen. Jeg husker den som værende kraftig, men stadig blød og behagelig.
Den glider lige ind på tungen sart og blød, men eksplodere med kværnet sort peberkorn, som fylder kinderne. Alt imens at tungen rammes sødme fra mørke kirsebær iklædt en snert røg og krydderi. Så den leverede lige hvad den skulle, og hvad jeg havde glædet mig til.
Alderen på de nu 6-7 år virker til at være det rigtige. Den kan måske klare et år mere. Men helt klart drikkeklar som den står nu.
Fakta
Navn | Domaine de la Téte Noire Vacqueras |
Druer | 60% Grenache 25% Syrah 15% Mouverdre |
Årgang | 2016 |
Alkohol | 14% |
Land | Frankrig |
Region | Vacqueras |
Forhandler | Handson Wines |
Pris | 159,- kr |
Find vej, hvis du selv ønsker at besøge dette lille specielle sted:
Vacqueras
Farven - 80
Duften - 75
Smagen - 79
78
DEJLIG
En rigtig god vin til let krydret mad.