Fleurs de Prairie – Vin de Provence 2020

Så er der er ved at komme sol og sommer til dage her i Maj 2023. Hvilket betyder at folk begynder at komme ud i haverne. Man kan høre børnene lege og hygge sig.

Og efter at have knoklet i haven, så er det da tillokkende at finde en god flaske rose og læne sig tilbage og nyde solens stråler varme sig op. Så glassene kom på bordet og jeg fandt en spændende flaske frem.

Valget faldt på Fleurs de Prairie som jeg fandt til ca. 90 kroner i Intermaché i Provence. Og ja, hvis du googler Fleurs de Prairie, så kan du faktisk finde den til 60 kr. flasken i Fleggaard i skrivende stund. Men når man nu bliver inspireret på sin ferie, så tjekker man jo ikke altid priserne online.

Noémie Delavigne

Noémie er uddannet ønolog fra Champagne, og har arbejdet som konsulent på Institute of Oenology i Champagne. Der arbejdede hun over 10 år. før hun kom med i Grand Chais de France Group. Og det var her at hendes hjerte faldt på Rhône området i Provence.

Du kan besøge hendes webside for Fleurs de Prairie.

Fleurs de Prairie

Flasken skiller sig ud. Langs bunden af flasken, er der konturer af forskellige provencalske planter. Som i min fortolkning skal vise den duft og smag denne rose kommer med. Proben skal op. En hvid gummi prop produceret af 100% genbrugte materialer.

Farven er virkelig blot. Hel blank og klar, og det ligner flydende laksefarvet bronze. Virkelig indbydende at se på. Og det er i sær når man slynger den, at man ser kobbernuancerne fremkomme.

Næsen er noget for sig. For den springer op af glasset. Syren rammer først, hvor den viser en friskhed. Og en let bitterhed som rød grapefrugt, straks efter fulgt af honning. Også en snert af Herbes de Provence med timian, rosmarin, basilikum og merian. Virkelig behagelig af dufte til.

Afrundet syre og bitterhed rammer tungen. Så dem der kan lide søde roséer, vil straks krænge ansigt og sige den er sur. Men nej, den er bragende frisk. Igen her frisk grapefrugt, et snert af lemon og æblesyre. Virkelig forfriskende. Den er knaldtør, men der sker så meget, at man ikke fanger det før man smager den.

Nyd den mens du slikker sol på drømmesengen.

Lader man blive på tungen, så trækker syren sig tilbage, og giver dig friske hindbær og jordbær, og måske endog også en snert moden vandmelon. Jo den er der.

Den kan noget, den her rose. Den er spændende. Og hvis du kan fange den til 60 kroner i Fleggaard, så gør det.

Druerne

Fleurs de Prairie er et blend af flere forskellige druer:

Druerne kommer fra marker omkring Montagne Sainte-Victorie. Jordbunden i det område er ler og kalksten.

Forhandlere af Fleurs de Prairie

Priserne er opdateret d. 19. Maj 2023.

  • Excluwine, 94,95 kr. pr. flaske.
  • Fleggaard, 59,99 Kr pr. flaske.
  • Meny, 89,95 kr. pr. flaske.
  • Billigvine, 18,7cl flaske, 40,- kr. pr. flaske.
  • Bordershop, 74,95 kr. pr. flaske
  • Calle, 60,- kr. pr. flaske.

Masser af duft og smag

Farven - 90
Duften - 88
Smagen - 92

90

FRISK

Masser af duft og smag. Syre og frugt sødme går fint i spil. Fantastisk på en varm sommerdag.

Om vinnørd

Se også

Vinklubben – På rundtur i Toscana, oktober 2024

Det er altid med glæde, at jeg tæller ned til en tur i en af …

Kommentarer

Ads Blocker Image Powered by Code Help Pro

Ads Blocker Detected!!!

Jeg kan se at du bruger en reklame blokerings mekanisme (AdBlock).

Jeg kan som sådan godt forstå at du bruger det.

Dog håber jeg at du vil white liste vinnørd.dk. Det er vores eneste indtægtskilde at vise reklamer. Og uden den, så lukker siden.

Powered By
100% Free SEO Tools - Tool Kits PRO

Discover more from VinNørd.dk

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading